mandag den 23. december 2013

Med ønsket om en glædelig jul..

Der sker ikke nær så meget på den kreative front som jeg ellers gerne ville have, men jeg keder mig bestemt ikke. Med tre børn på 7 år, 3 år og en på 3 mdr så er der nok at se til. Klager bestemt ikke for som dagene går bliver det nemmere at få armene lidt fri for hende mælkeiglen ;0)
Har da fået lavet tre hjemmelavede julegaver, mere om dem senere..
Vi er klar til juleaften. Vi ligger hus til, svigermor kommer med ænderne og mine forældre har afleveret flæskesteg her hos mig og laver risalamanden :0)
Mellemste er pt syg men håber meget at han holder op med at rende på wc inden i morgen... Den store er taget på juleferie ved hans bedsteforældre, og det ved jeg passer ham vældig fint, for med to små søskende kan det være meget rart at få 100% opmærksomhed fra sine bedsteforældre. I går var han lige hjemme og pynte juletræet, så nu er vi klar !! 

Ønsker jer alle en glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.


mandag den 2. december 2013

Julens glæder

Min kære far, ungernes bedstefar har været så sød at hjælpe mig med et lille projekt jeg havde set på IG. 


Drengenes kalendergaver hænger alle derpå, samt Sofia og mandens adventsgaver. 
Syntes det er hyggeligt med juletræet og alle pakkerne og ungerne blev ellevilde da de så det, og de kan sagtens lade pakkerne hænge og kun nøjes med den ene om dagen :)

Lidt om træet:
Stammen er 2 meter høj og 40mm tyk
Grenene er 18mm tyk og er gennemgående
Vi har brugt vores juletræsfod til at holde træet, men man kunne også sagtens have lavet et kryds ud af lidt pinde og sætte på som fod, i år blev det dog denne løsning.. 



onsdag den 27. november 2013

Den søde juletid..

Julen står for døren, og i dag fik jeg overstået en ret stor opgave... 
52 pakker skulle pakkes ind til ungerne. De 12 af dem kom deres bedsteforældre med, heldigvis for det da ;0)
Min mor sørger nemlig for adventsgaverne og det er bare rigtig dejligt. 


Jeg har været ude i god tid og købt lidt større gaver end jeg normalt plejer, og også lidt mindre usundt end jeg plejer. 
Glæder mig til at se drengenes ansigter når de står op til det store juletræ med alle pakkerne på. 
Min Far har nemlig lavet det fineste juletræ af rundstokke som alle kalendergaverme skal hænge på. 
Meningen er at det skal bruges år efter år, vores egen lille familietradition. 
Måske der endda kommer lidt pakker på til faren også..
Nu håber jeg bare at Malthe på 3 kan lade pakkerne hænge og nøjes med at åbne én om dagen..

fredag den 22. november 2013

Strygestof..

Min søster afleverede for efterhånden længe siden en pose med hagesmække en enkelt stofble og strygestof som allerede var skåret ud. Men der skulle ligevel gå flere måneder inden projektet var færdig. 


Det er jo helt sikkert en lille dreng værdigt. Håber de bliver glade for det.
Nu mangler jeg bare at få de to sæt voksensengesæt syet om til junior. Dem afleverede hun også her for efterhånden længe siden.. 



Gang i hæklenålen..

Efter en meget lang pause med hæklerierne er jeg nu kommet igang igen. Faldt over den sødeste My Little Pony hos www.krudtuglensmor.blogspot.com og den skulle jeg bare lave til Sofia. 
Jeg startede med at forsøge mig med det garn jeg allerede havde her hjemme, så derfor bliver den rød. Planen er helt sikkert at jeg vil lave en i stil med Rainbow Dash som Krudtuglensmor har lavet. Jeg er igang med at hækle hår til pony'en, også skal den samles og have øjn. Er spændt på det færdige resultat..


Ønsker jer alle en god weekend..

fredag den 8. november 2013

Dynebetræk i patchwork..


Mens jeg gik og ventede på lillesøster, røg dette fine dynebetræk gennem symaskinen. Det var en bestilling til en lille sød fyr fra hans moster og Farmor. Har også lavet til min nevø Benjamin i dåbsgave og et i julegave til min anden nevø Jake. 
Lillesøster har hendes tilgode, lapperne er skåret, det skal blot syes..

tirsdag den 5. november 2013

Et ældre færdiggjort projekt.. Og lidt om juleforberedelser..


Vejledningen til at sy denne pung sammen er fundet hos Helene som har bloggen "når genbrug blir guld" 
(Bare søg efter hende på Google, hvis du ikke allerede kender hende) 

Det gik overraskende nemt med at få syet lynlås og foer i den. 
Har dog sidenhen fundet en anden vejledning til at montere lynlås og foer, så den tror jeg at jeg prøver næste gang, så må jeg se hvad som er nemmest.. 

Ude i en kurv i mit dejlige krearum ligger der endnu to til denne type taske som allerede er flettet, de mangler blot at blive syet sammen og få lynlås og foer, så ryger de tilsalg. 

Den lille ny baby er dog en lille bremseklods, så det står lidt stille derude i tiden. 

Næste projekt er matchende julesokker med navn til mine dejlig børn. 
Har en gammel juledug som jeg har fået af min mor, og den skal altså forvandles til julesokker til ungerne..  

En måneds deadline burde jeg kunne overholde.. Ikke?? 

Flettet taske syet..


Det er godt nok et par dage siden at jeg fik syet tasken med lige kant sammen. Og den er simpelthen blevet så fin. Nu er spørgsmålet så bare om jeg skal lave den som en lille clutch eller om der skal en skulderem på... Hmm..  

torsdag den 17. oktober 2013

Gang i fletteriet igen..

Så kom der endelig gang i fletteriet igen. Blev for tredje gang den 18 september mor til den dejligste pige. Har nydt godt af barselsbesøg og hverdagens trummerum har taget meget af ens dyrebare tid. Lillesøster sætter dagsordenen og krea værelset har derfor lagt øde hen den sidste måned... Men i går aftes mens Rita kørte over skærmen og lillesøster lagde trygt og godt i barnevognen flettede jeg de sidste ringe sammen og fik startet på en bund. Nu skal mit første fletteprojekt med lige kant bare syes sammen og have monteret en lynlås, så ryger den til salg. 


Mit næste projekt bliver også noget helt nyt. 

Fortsættelse følger... 

mandag den 16. september 2013

Ny taske på vej..

Sideløbende med alt det her ombygning af huset og forberedelse til ankomst af tredje barn, så er jeg i fuld gang med at lave en taske til mig selv. Har leget lidt med sammensætning at tre farver, samt fletning af lige kant.. 


Mangler alt flette bunden, samt sy tasken og få hank og lynlås sat på.. 
Er ikke sikker på at nå det inden Sofia kommer, der er mange ting jeg mangler at få ordnet endnu. Og sideløbende er jeg igang med forberedelser til Malthe bliver 3 år på lørdag. Han har bestilt islagkage og sådan en har moren aldrig lavet før..

fredag den 13. september 2013

Bukser til lillesøster..

Det er efterhånden ved at være lidt siden jeg har postet noget kreativt, men tiden til det har været knap. 
Der er så mange ting jeg gerne vil have styr på inden lillesøster melder sin ankomst. 
Der bliver bagt til den store guldmedalje så kæresten har noget at tage op og tilbyde vores gæster.
Desuden rydder jeg op og smider ud og sætter til salg til den helt store guldmedalje 😉 

Fik den anden dag syet bukser til lillesøster, endnu et projekt på listen kan streges.
De sødeste små Leo bukser med pink rib ☺ elsker dem allerede, og det er med garanti ikke de sidste jeg syer i den her stil, også selvom kæresten ikke er så meget til Leo print 😉 
Dagen efter røg disse bukser gennem maskinen. De er pakket i barselstasken så det er højest sandsynligt de her hun skal hjem i fra sygehuset ☺

Alt stof bukserne er syet af er købt hos stofdillen, som vist i disse dage skifter navn til stofdepotet.dk

 

torsdag den 22. august 2013

Formiddagsprojekt


Formiddagen var i dag helt børnefri og blev brugt på at sy et nyt betræk til den gode gamle ammepude. Mangler lige et par trykknapper, men det må manden hjælpe med når han kommer hjem 😉
 
 
I morgen skal jeg i gang med at sy lidt bukser til den lille prinsesse. 

lørdag den 13. juli 2013

Dagens kreative indslag..

Er foregået udendørs i solen. 
Her har solen skinnet, vi har ikke haft det nær så varmt som de sidste par dage, men det trak alligevel i en for at komme ud og sole de blege ben ;0) 


Er igang med at få syet lynlåse i et par punge sim har lagt længe efterhånden. 



onsdag den 10. juli 2013

Kurvens indhold..


Vi er igang med en større ombygning af vores køkken/stue derhjemme. Så da Svigerforældrene tog på sommer ferie så vi vores snit til at tage ud i huset og lave mad i et rigtig køkken. Derhjemme kræver en simpel omgang aftensmad at vi skal i tre forskellige rum for at den kan blive færdig, og når man efterhånden har gjort det i 5 uger, så er det nu meget skønt at få den luksus igen ;0) 

Jeg pakkede kurven med ene af fletteprojekter i håb om at få lidt tid til at skære og flette lidt nyt til min lille biks ;0) 

I går aftes gik jeg igang med endnu en af den seneste variant, der er ikke rigtig nogen ben i selve fletterriet, det er snarer indmaden som tager tid ;0) 



mandag den 8. juli 2013

Lidt om mig.

Vil lige fortælle lidt om mig selv. 
Jeg hedder Diana, jeg er 29 år, mor til 2 drenge og venter mig en pige. 
Lige i tiden går jeg hjemme på barsel, men ellers arbejder jeg som social og sundhedhjælper. 

Jeg bor udover børnene, sammen med min kæreste Troels. Vi bor i en lille landsby på et nedlagt Landbrug. 

Fritiden går med at renovere vores gamle hus og passe have samt køkkenhave og drivhus. 


Udover det har vi også lidt dyr her på gården, ungerne elsker dem, og jeg elsker at æggene bliver hentet i hønsehuset fremfor køledisken.. 


I løbet af det næste stykke tid vil jeg vise lidt af alt det jeg får lavet. Har en masse projekter til at ligge, men vi er igang med en større og tidskrævende ombygning af vores hus, så det tager meget af min tid. 

Sommerhilsner fra Diana

Velkommen

Hejsa og velkommen til min blog.
 
Her vil jeg løbende ligge billeder ud af alt kreativt som jeg foretager mig.
Har du spørgsmål eller ønske om bestilling, kan jeg kontaktes på
 
Sommerhilsner fra Diana